
Velkommen til Hjertebjerg Vingård, der er beliggende i landsbyen Hjertebjerg mellem Stege og Møns Klint.
Vi producerer vine af druer på vores egne vinmarker i eget vineri. Vingården drives i dag af Uffe Winther Nielsen, der på Dansk Vinavls Vinskue igennem flere år, har vundet flere medaljer.

Der er flere forskellige druesorter på vores marker og derfor kan vi producere mange spændende slutprodukter.
Af den røde drue Rondo fremstilles en hedvin efter portvinsmetoden, dvs. med fadlagring i mindst tre år på brugte fade af fransk eg. Af de røde druer Regent og Frühburgunder fremstilles rødvin. Det er en let, lys og fadlagret rødvin. Af den røde drue Rondo fremstilles også rosévin. Af de grønne druer Mertzling, Salas Perle og Orion fremstilles mousserende vin efter ”méthode traditionnelle”
Selv om det nordlige klima kan være en udfordring for vinproduktionen, har vi lært at udnytte de unikke betingelser og muligheder, som vores terroir og klima giver. Møns placering i Østersøen giver særdeles gode vækstbetingelser for vindyrkning. Østersøens vand holder på ”varmen”. Derfor er nattefrost ikke problematisk i det tidlige forår, hvor knopperne skyder. Desuden er Møn velsignet med masser af solskinstimer og moderat nedbør - som fremmer druers modning - og giver gode forhold til vinproduktion.

Vi har indrettet vineri og butik i en af gårdens tidligere avlsbygninger.
Vi har vundet "Årets Vinbonde", 2x Guld og Bronze på Dansk Vinavls Vinskue.

En god cuvé rødvin lavet på druesorterrne Rondo, Regent og Frühbrugunder. Vinen er en let, lys fadlagret rødvin som passer til de fleste anledninger.
Hedvin fremstillet på portvinsmetoden af druesorten Rondo. Vores prisvindende lokale favorit, der er opkaldt efter Mølleporten i Stege. Bronzemedalje ved Dansk Vinalvs vinskue i 2023.

Prisvindende med guldmedalje i 2022 og 2023. Rødvin af druen Frühburgunder. På tysk betyder “früh” tidlig og henviser til, at druen modner tidligt. Den er mørk og ligner Pinot Noir i stil og smag, bortset fra at den modner før - hvilket en fordel i områder, hvor vinteren kommer tidligt.
Til de lune sommeraftener eller som et godt alterativ til ost, dessert og festlige lejligheder er vores Rosévin helt fortræffelig. Den er lavet på druesorterne Rondo og Regent.


Mønske Bobler er e af vores bedst sælgende produkter og er en mousserende vin lavet på metode traditionelle. Druesorter: Mertzling, Salas Perle og Orion. Vinen er en blanc de blanc.
I 2000 blev vingården etableret som et ”vinkollektiv ” med 13 familier, der gennem 19 år havde mange gode timer med arbejde og socialt samvær. Der var mange eksperimenter med fremstilling af vin. I 2019 blev foreningen opløst og Uffe Winther Nielsen overtog vinmarken med ca. 1500 vinstokke, blev erhvervsavler og etablerede Hjertebjerg Vingård.




2022
2023
2023
Har du lyst til at komme på vinsmagning og få en guided rundvisning på gården? Mønske Bobler (mousserende vin), rosé, rødvin og Mølle Port (hedvin på portvinsmetoden) er alle på menuen.
Varighed: 1,5 - 2 timer. Pris: 150 kr. pr person.
Tilmelding
Vi lavet pt. grupperundvisninger (min. 6 personer) ved henvendelse til Uffe Winther Nielsen, tlf. 40365310 eller mail: uffe.winther.nielsen@gmail.com
Betaling
Ved tilmelding. Mobilepay 176320 – tilføj navn og antal personer.

Vindbonde og indehaver
Og her kommer der snart lidt mere tekst om Uffe og hans passion.

Uffes hustru og medejer
Og her kommer der snart lidt mere tekst om Merete og hendes opgaver på gården.

Uffes bror - uundværlig medproducer
Og her kommer der snart lidt mere tekst om Svend og hans rolle på gården.
Copyright Hjertebjerg Vingaard © All Rights Reserved